Fællesskabet uden forventnings
pres

Foreningen Jordforbindelsen skaber ressourcefokuserede og kravfrie fællesskaber, der i praksis bliver overskudsskabende fristeder for voksne i Nordjylland. Sådan har det været siden 2018 og de oplever stadig stigende efterspørgsel fra hele landet.
Skrevet af Helle Horskjær Hansen, Specialkonsulent i Social- og Boligstyrelsen.
De mødes om et bål. Der er pølser på grillen, kaffe i kopperne – og ingen krav om at sige noget som helst. Det er nok bare at være der.
Det var lige præcis det, Andreas havde brug for. Et sted at være, uden at skulle præstere. Hvor han ikke skulle forklare sig eller leve op til noget.

”Jeg var i en ret presset periode i mit liv, og når jeg er presset, så isolerer jeg mig. Jeg trækker mig fra venner og fællesskaber. Det er en overlevelsesstrategi. Mine kræfter går til min kone og mine børn. Det er der, mit fokus skal være,” fortæller Andreas.
Tilfældigt støder han ind i Foreningen Jordforbindelsen, som arrangerer Snak og Æd – og det bliver et vendepunkt.
”Det handler om grøn terapi, og hvordan man kan bruge naturen til at finde ro og retning. For mig har 𝐞𝐧𝐬𝐨𝐦𝐡𝐞𝐝𝐞𝐧 altid været der, selvom jeg har haft mange mennesker omkring mig. Jeg har haft følelsen af at stå alene, men herude forsvinder den,” siger han.
Et fællesskab med plads til stilhed
Det, der gør fællesskabet om bålet så særligt, er fraværet af pres. De mødes 12-15 mænd, i alderen fra midt i 20’erne til op i 70’erne. Fællesnævneren er naturen – og lysten til bare at være sammen, uden nødvendigvis at sige noget.
”Det er anonymt på den gode måde. Der er ingen, der spørger ind, hvis man ikke har lyst til at dele. Men hvis man gør, så er der plads. Og det er altid nogen, der forstår. Alle kommer med noget de bokser med.”
Andreas oplever, at han kan tage en anden energi med hjem derfra. Og at det at sidde ved bålet med andre giver en ro og en følelse af at høre til – uden at skulle yde noget til gengæld.



Det er okay at være sårbar
Han har aldrig været typen, der gik til sport eller opsøgte større grupper. Faktisk har han svært ved at snakke med selv sin nærmeste familie, når tingene er svære. Men her, i den lille gruppe i naturen, falder det ham mere naturligt.
”Jeg har savnet et sted, hvor det var i orden at være sårbar. Hvor man kan sige, at man har det svært – uden at det bliver for tungt. Her kan jeg komme, selvom jeg ikke har energi til at være social. Bare det at være til stede gør en forskel.”
Tilmelding til vores arrangementer kan ske via dette link:
https://jordforbindelsen.nemtilmeld.dk/
Et naturligt netværk
Foreningen Jordforbindelsen blev stiftet i 2018 og har i dag omkring 50 frivillige. Den tilbyder uforpligtende fællesskaber i naturen, med fokus på mental sundhed, håndværk, bæredygtighed og fællesskab – helt gratis og uden krav.
For Andreas har det været en livline. Ikke en løsning på alt, men en støtte. Et sted, hvor han kan lade op. Og være sig selv – uden at skulle forklare sig.
”Herude forsvinder følelsen af isolation lidt. Ikke fordi problemerne forsvinder, men fordi jeg bliver mindet om, at jeg ikke står alene med dem,” siger han.
Tak til Andreas for at være med til at sætte fokus på ensomhed. I 2025 kører vores kampagne mod ensomhed vær 𝐞𝐧, 𝐬𝐨𝐦 rækker ud:
https://www.sbst.dk/vaer-en-som-raekker-ud
Vær en, som rækker ud – Bliv frivillig
Du har nu mulighed for at blive frivillig i flere forskellige tilbud i foreningen.
- Bliv del af en unik forening
- Gør en forskel for sårbare
- Stærkt fagligt fællesskab
- Styrk dit CV
- Gratis frivilliguddannelse
Vi forventer at der vil være plads på sidemandsoplæring i både Aalborg og Hjørring.
Er du interesseret kan du registrere dig i vores frivilligpulje eller kontakte Ole på ole@foreningenjordforbindelsen.dk
FORENINGEN JORDFORBINDEL-
SEN
Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram.
Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk
Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på:
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/
