Velkommen til Mænds Mødesteder Holbæk
På siden finder du informationer om, hvem vi er og hvilke aktiviteter, vi går og laver. Her finder du også vores kontaktinformationer om, hvor vi har til huse og hvem du kan kontakte.
I Mænds Mødesteder Holbæk har vi brug for alle kompetencer, der er med til at styrke vores fællesskab og få sat ting i gang.
Mænds Mødesteder Holbæk er som alle andre Mænds Mødesteder i Danmark et frirum, hvor vi som mænd kan mødes og lave meningsfulde aktiviteter sammen ‘skulder ved skulder’ og få en god snak over en kop kaffe. Hvis vi ikke har en aktivitet, du finder interessant, har du måske selv gode ideer til noget, du gerne vil lave, så hold dig ikke tilbage – måske der er andre end dig, der vil være med til at igangsætte det. I Mænds Mødesteder Holbæk har vi et ekstra fokus på naturen og ønsker at lave mange aktiviteter i naturen.
I Mænds Mødesteder Holbæk er vi altid parate til at byde en ny mand velkommen i vores fællesskab. Ønsker du at høre mere om, hvad vi laver, så ring eller skriv til en af kontaktpersonerne. Du er også altid velkommen til at komme forbi ved en af aktiviteterne og hilse på – så tag endelig kontakt.
Vi mødes mandage, i perioder til sang 10-12 og kaffe og snak 13-17 Onsdage 9-12 er der kreative værksteder med knivfremstilling, akvarelmaling eller lignende. Onsdag 13-17 er der måske en tur ud af huset, foredrag eller lignende. Fredage 10-12 mødes vi til kaffe og snak og ønsker hinanden god weekend.
Vi holder til på Værftet, Havnevej 7, bag værftscafeen. Kom og få en kop kaffe sammen med os.
Se aktivitetskalenderen i vores Facebookgruppe.
Betaling af kontingent som vedtaget på generalforsamlingen for 2025: 250 kr. (Vil du donere et ekstra beløb eller ønsker du blot at støtte os som passivt medlem er du mere end velkommen)
Betaling skal ske til foreningens konto: 53730242975 eller direkte til kassereren, når vi mødes. Kontingentbetaling senest 15. marts 2024.
På betalingsmeddelelsen skal anføres navn samt fødselsdato.
Fx: Erik E, 101150
I perioder synger vi sammen 10-12 På Værftet
Hele året: Vi mødes på Værftet til snak, hygge og kaffe 13-17
_______
9-12. Værftet. Kreative aktiviteter, akvarelmaling, knivfremstilling etc.
13-17 Værftet. Måske ud af huset ellers på Værftet. Se aktivitetsplanen på Facebook.
_______
Snak, kaffe og hygge på Værftet. Vi ønsker god weekend.
_______
Her finder du nogle forskellige billeder af, hvad der foregår i Mænds Mødesteder Holbæk.
Du er altid velkommen til at kontakte dit lokale Mænds Mødested, hvis du kunne tænke dig at være med, eller bare vil vide lidt mere om, hvad de laver i Mødestedet, hvordan det foregår mm.
Tag endelig kontakt til kontaktpersonerne nedenfor, hvis du vil vide mere om Mænds Mødesteder Holbæk.
Næstformand
Kasserer
Telefon: 30340473
Se flere