Forside

Velkommen til Mænds Mødesteder Grindsted. På siden her finder du informationer om, hvem vi er og hvilke aktiviteter, vi går og laver. På siden her finder du også vores kontaktinformationer om, hvor vi har til huse og hvem du kan kontakte.

I Mænds Mødesteder Grindsted har vi brug for alle kompetencer, som er det, der er med til at styrke vores fællesskab og få sat ting i gang.

Mænds Mødesteder Grindsted er som alle andre Mænds Mødesteder i Danmark et frirum, hvor vi som mænd kan mødes og lave meningsfulde aktiviteter sammen og få en god snak over en kop kaffe, skulder ved skulder. Hvis vi ikke har en aktivitet, du finder interessant, men har du selv gode ideer til noget, du gerne vil lave, så hold dig ikke tilbage – måske der er andre end dig, der vil være med til at igangsætte det.

I Mænds Mødesteder Grindsted er vi altid parate til at byde en ny mand velkommen i vores fællesskab, så ønsker du at høre mere om, hvad vi laver eller komme forbi og hilse på, så tag endelig bare kontakt.

Mænds Mødesteder består af flere moduler. Der er en fast DAGGRUPPE, der mødes hver mandag fra kl. 13,30 -16,30. I sommerhalvåret kan vi hver anden onsdag tilbyde en tur ud i naturen og fra august til juni er der madlavning, hvor vi mødes den sidste torsdag i hver måned. – Det er sådan, at man kan deltage i det man har lyst til. Det er ikke alle der lige har mulighed for at deltage hver gang. Man kommer når man har tid lyst og mulighed. – Helt specielt laver MM mange virksomhedsbesøg i løbet af året. Dette er altid en stor succes. Vi bliver altid taget godt imod, og hver gang, får vi en oplevelse, vi aldrig har været ude for før.

 

Faste aktiviteter

Faste aktiviteter

  • Mandag Kl. 13.30 - 17.00
    Socialt samvær, forskellige former for spil som dart, billard, petanque. Alt er muligt.
  • Onsdage i lige uger 14.00 - 16.00
    Arrangerer naturgruppen naturoplevelser med tilhørende kaffe og brød samt socialt samvær.
  • Onsdage ad hoc 09.00 - 21.30
    Virksomhedsbesøg og udflugter.
  • Sidste torsdag i måneden Kl. 18-21.30
    Fælles madlavning for interesserede sidste torsdag i måneden i vinterhalvåret, med kyndig vejledning.