Alle aktiviteter i MM Ringsted er aflyst

Kære alle

 

Som en logisk følge af hele situationen omkring COVID-19, har bestyrelsen i Mænds Mødesteder Ringsted besluttet at vi lukker alle aktiviteter ned.

Det betyder at såvel onsdagsmøder, som aktiviteter om tirsdagen er aflyst til og med påsken.

Vi må følge udviklingen de næste tre uger, og tage bestik af situationen når vi nærmer os påsken.

Som følge af aflysningerne, er det ikke muligt at gennemføre generalforsamlingen rettidigt, men vi må betragte det som force majeure, og fastsætter en ny dato når det lader sig gøre.

Vi kan oplyse, at besøget på Koldkrigsmuseum Stevns er fastsat til tirsdag den 5. maj med afgang fra Ringsted kl. 9,30. Vi håber situationen er normaliseret på dette tidspunkt.

Pas godt på dig selv og din familie.

Bestyrelsen