Bålmad d. 29. september
Skovtur med bålmad
Onsdag d. 29.-9.
Vi mødes på Parkeringspladsen Ladegårdsalleen 11 kl. 13.30.
Herfra går vi til bålpladsen ved Knudsskoven. I tilfælde af dårligt vejr går vi til Naturskolens bålplads ved deres shelters.
Vi tænder bål. Mens vi venter på gløderne hygger vi os med snak og snitter grøntsager og anbringer det hele i en gryde sammen med krydderier, kyllingestykker, bouillon mm og ris.
Når maden er færdig nyder vi den med en vand til. Der vil derudover være pølser og brød med tilbehør.
Af hensyn til indkøb er det nødvendigt med tilmelding senest mandag d. 27. kl. 16.00.
Du kan tilmelde dig personligt, hvis du deltager i mandagsmødet på Kystliv, pr. mail eller du kan tilmelde dig under opslaget i Facebookgruppen.