Ugens hemmelige gæst den 12. januar 2024

‘Ugens hemmelige gæst’ var Bjarne Vilhelmsen fra FdMJK (Fredensborg Model Jernbane Klub).
Det var en meget interessant gennemgang og visualisering af klubbens modeljernbane i Fredensborg. Klubben har til huse i et ca. 50 m2 stort kælderlokale, hvor deltagerne har bygget en ca. 400 m lang togbane ind i et meget alsidigt og tematiseret modellandskab af by og land, havekolonier, højhuse, industri, virksomheder etc.

Modeljernbanen er så stor, at der uden problemer kan køre 12-14 togsæt samtidig. Alt er styret elektronisk, hvor intet er overladt til tilfældigheder.

Vi blev belært om, at det ikke hedder skiftespor, men sporskifte 💥
Og Bjarne udviste en fantastisk detaljeret viden om tog. Så nu ved vi alle, hvad forskellen er på et MY og MX lokomotiv 🙂