Mænds Mødesteder Hillerød – Nytårskur

Så blev det Nytår – med et Nyt år for ‘Mænds Mødesteder Hillerød’.

Det er næsten ikke til at forstå, at vi allerede nu tager hul på et Nyt år for Mænds Mødesteder Hillerød, som efter opstartfasen i oktober nu begynder at tage hul på et nyt spændende 2024.
Men for at se fremad – må vi nogen gange se bagud…

Mænds Mødesteder Hillerød blev etableret den 12. oktober 2023

Og siden er det gået slag i slag med fredagsmøder, flere ‘Ugens hemmelige gæster’, ekskursion til Beredskabsstyrelsens Museumsdepot, juleevent i Street Food Hillerød, cykelprojekt for fordrevne ukrainere i Hillerød, faglig sparring med Hillerød Kommune Fællessektionen Ældre og Sundhed, modtagelse af donationer fra bl.a. Rotary og senest Nytårskur i 9 Ni Sushi Hillerød.

Det bliver spændende at se, hvad 2024 bringer til ‘Mænds Mødesteder Hillerød’.