Behandling af persondata i foreningen Mænds Mødesteder Haslev

Haslev d.03-02-2019.

Foreningen Mænds Mødesteder Haslev – fremover forkortet til MMH – har på generalforsamling xx.xx.2019 vedtaget følgende regler for behandling af persondata, således at foreningens persondatabehandling er i overensstemmelse med EU`s General Data Protection Regulation og dansk persondatalovgivning.

A. Indsamling af persondata

MMH beder medlemmer af foreningen om de persondata, der er nødvendige for foreningens daglige drift. Medlemmers aflevering af disse persondata betragtes som samtykke til behandling af persondata i.h.t. nedenstående.

B. Persondata for medlemmer

Personnavne – Fysiske adresser – E-mail adresser – Telefonnumre.

C. Opbevaring og videregivelse af persondata

De under B indsamlede persondata beror hos bestyrelsens formand og kassere, og videregives til bestyrelsens øvrige medlemmer, suppleanter og revisor ved behov herfor, samt til andre, hvor dette er nødvendigt for foreningens drift

D. Kendskab til persondata udover de under B anførte datatyper

Bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor kan få kendskab til yderligere personrelaterede data, som måtte blive oplyst for MMH f.eks. i forbindelse med kommunal sagsbehandling, ejendomskøb, dispensationsansøgninger og lignende. sådanne data bringes alene til bestyrelsens kendskab g vidergives ikke til andre. Sådanne data opbevares ikke i et systematisk register, men indgår i foreningens arkiv.

E. Offentliggørelse af persondata 

Data som nævnt under B om medlemmernes navne, adresser og andre kontaktdata kan fremgå af referater fra generalforsamling, bestyrelsesmøder samt i medlemsbreve fra foreningen. Medlemmernes telefonnumre og e-mailadresser offentliggøres ikke af hensyn til at beskytte medlemmerne mod uønskede henvendelser. Persondata af følsom eller rent privat karakter, som måtte komme til bestyrelsens kendskab, omtales ikke i de referater, som bestyrelsen offentliggør for medlemmer og andre.

F. Sletning af persondata

De under B nævnte persondata, slettes når medlemmet ikke længere er medlem af MMH.

G. Dataansvarlig

MMH’s formand og bestyrelse er ansvarlig for foreningens behandling af persondata.

H. Kontrol

I forbindelse med revisors gennemgang af regnskabet kontrollere revisor at denne dataforskrift overholdes.

Denne dataforskrift tilkendegives for MMH’s medlemmer og er godkendt på bestyrelsesmøde 24-01-2019.

Bestyrelsesformand for Mænds Mødesteder Haslev.

Torben Kasholm